Økonomien i det

Jo bedre du sorterer, jo mere kan vi genbruge - og jo billigere bliver det!

I 2017 er beløbet 512,50 kr. pr. husstand. Pengene dækker genbrugspladsens udgifter. Du kan selv gøre en indsats for at bringe beløbet ned ved at sortere dit affald grundigt.

Stort og småt brændbart koster!

Genbrugspladsen har udgifter til containere og transport, men den største udgift er faktisk afgifter til staten. Der er statsafgift på alt affald, som ikke genanvendes. Det vil sige alt affald, der går til forbrænding eller deponeres. Det er for eksempel:

  • småt brændbart
  • stort brændbart
  • deponi
  • pvc
  • trykimprægneret træ

Derfor er det vigtigt for genbrugspladsens - og din - økonomi, at kun det affald, der hører til i disse kategorier, bliver sorteret som sådant.

Nogle affaldstyper giver indtægter!

Andre affaldstyper giver indtægter, når de bliver indsamlet og solgt. Det gælder f.eks.:

  • papir
  • pap
  • glas
  • rent træ
  • metaller
  • jern

Derfor er det ekstra ærgerligt for økonomien, hvis disse ting bliver smidt i containerne til brændbart eller deponi.

Du kan også spare penge på din skraldespand!

Hvis du sorterer dit affald grundigt og afleverer det, du må aflevere på genbrugspladsen, sparer du masser af plads i din skraldespand. Måske kan du så nøjes med en mindre og billigere ordning? Se priser på beholdere i linkboksen.