Finderiet

Finderiet har åbent fra mandag til fredag i tidsrummet 12-17.30 og lørdag fra kl. 10-14. Finderiet ligger på Grenåvej 19 i Randers - og der går bus lige til døren, så selv uden bil, kan du nemt kigge forbi og gøre en god handel.

Salg fra Finderiet

Du kan gøre en god handel mandag til fredag fra kl. 12 til 17.30 og lørdag fra kl. 10 til 14. Butikken ligger Grenåvej 19 i Randers

Aflevering af ting til Finderiet

Hvis du også vil aflevere ting til Finderiet, kan du gøre det i hele åbningstiden både på Randers Genbrugsplads og også på Finderiet. Finderiets personale kommer hver dag på genbrugspladsen og henter nye effekter til butikken. Spørg eventuelt pladsmanden på genbrugspladsen, hvis du er tvivl om, hvor du kan aflevere ting til genbrug. 

Nogle af tingene bliver solgt i byens genbrugsbutikker

Finderiet høster flere skatte end bygningen kan rumme. Derfor kommer Mødrehjælpen og Kirkens Korshær jævnligt og henter effekter til deres genbrugsbutikker og deres brugere. På trods af dette er Finderiet stuvende fuldt af spændende, nye effekter hver gang, de har åbent. Så kig forbi!

Hvem driver Finderiet?

Finderiet er en fortsættelse af GenBrugen fra Randers Genbrugsplads, men i et helt nyt layout og med nye aktører. Det er Fonden Guld OG Grønne Skove (GOGGS), der nu står for at forvandle nogens affald til andres guld. GOGGS er en erhvervsdrivende og socialøkonomisk fond helt uden kommunens økonomiske involvering, og er således ikke et kommunalt aktiveringstilbud for unge arbejdsløse. Som de beskriver sig selv, så er ”Finderiet en genbrugsbutik i Randers, der er drevet af et ønske om at skabe fleksible arbejdspladser (i skrivende stund 40 styks), værne om miljøet og give borgerne en genbrugsbutik med spændende fund til fornuftige priser”. 

Overskuddet går til humanitære organisationer

Overskuddet ved salget deles ud til humanitære og sociale organisationer, som gør en indsats for borgere i lokal området. Y´s Men's klubberne i Randers står for uddeling af donationer efter ansøgninger fra humanitære organisationer, som ønsker at komme i betragtning. 

Ansøg om bidrag

Organisationer, der ønsker at søge om et bidrag, kan skrive til mailadressen genbrug.randers.ysm@gmail.com og forklare, hvad det ansøgte beløb skal bruges til.

Finderiet finder du også på nettet!

Du kan også følge med på Finderiets website www.finderiet.dk eller deres Facebook side: Finderiet