Nu skal du sortere dit køkkenaffald

Randers Kommune bliver lidt mere grøn, når alle husstande i løbet af 2016 og 2017 begynder at sortere organisk affald (madaffald) fra.

Hvad betyder det for dig?

Ordningen er obligatorisk for alle husstande i kommunen. Randers Kommune leverer en beholder til det organiske affald, så du kan sorterer affaldet korrekt. Sammen med beholderen modtager hver husstand en lille grøn spand med poser til sorteringen i køkkenet. Det koster naturligvis ikke noget at bestille den nye beholder eller at få den leveret.

Sund fornuft

Det organiske affald bruger vi til at producere biogas, hvorefter resterne bliver spredt på landbrugsjorde. Det er sund fornuft, og samtidig sparer vi miljøet for unødvendig forbrænding af affald.