Frugtskrog

Både æbler og pærer er sundt, velsmagende og fyldt med energi i form af store mængder antioxidanter, vitaminer, mineraler og fibre, der holder tarmsystemet sundt. Vi skræller ofte frugten eller smider kernehuset ud, når vi har spist æblet eller pæren, men faktisk kan hele frugten sagtens trylles om til lækre og velsmagende mad. F.eks. kan du nemt og hurtigt lave hjemmelavet eddike, most eller chutney af både skrog og skræller.

Bonusinfo: Æbleskroget udgør mindst 5-10 procent af et æble. Det betyder, at vi kan reducere madspildet med minimum 5-10 mio. kilo om året bare på æbler.