Grøntsagsstokke og blade

De hårde og til tider barkede stokke og grove blade på f.eks. broccoli, blomkål og andre kålsorter er fyldt med smag, vitaminer og sunde fibre. Tilsæt f.eks. finthakkede porretoppe, broccolistokke og blomkålsblade til en klar suppe, eller kog det hele sammen med krydderier og fløde, og blend grøntsagerne til en lækker, cremet suppe eller pastasovs. Stokkene kan også koges og blendes til lækker grøntsagsmos eller laves til pesto tilsat hvidløg og friske krydderurter.