Hvorfor så store beholdere?

Beholderne skal kunne tømmes maskinelt på skraldebilen, og de må ikke vælte bare man kigger på dem. Derfor kan de desværre ikke være mindre. Vi ved godt at de færreste husstande kan fylde dem op. Gå evt. efter dobbeltbeholderen til restaffald og organisk. Det er en beholder på 240 L med skillerum. Det giver et rum på 120 L til restaffald og et rum på 120 L til organisk affald. Denne beholder kan fås med tømning enten hver uge eller hver anden uge, mens de øvrige beholdere til organisk affald kun fås med tømning hver anden uge.