Papir

Her kan du se hvilken slags papir du må lægge i din beholder til papir.

Papir, som kan genbruges:

  • skrivepapir og kuverter
  • aviser, reklamer og ugeblade (uden madrester og jord)
  • Andre tryksager
  • Telefonbøger
  • Tyndt karton, f.eks. æsker fra cornflakes (uden indhold) og tomme rør fra toiletruller.

Har du grønne kassetter, så bestemmer du selv, hvor mange af dem der skal bruges til papir.

Følgende kan IKKE genbruges som papir:

  • Mælkekartoner og andet papir med belægning af plastik
  • Beskidt papir (skal i stedet i skraldespanden)
  • Pizzabakker (skal i skraldespanden)
  • Bølgepap og andet pap (afleveres i papcontaineren på genbrugspladsen eller stilles ud til storskrald)
  • Gavepapir (skal i skraldespanden)
  • Brugt køkkenrulle og papirlommetørklæder (skal i kompostbeholderen eller skraldespanden). 
Fortrolige papirer

På Randers Affaldsterminal kan du få gratis adgang til en makuleringsmaskine. Det betyder at du har mulighed for på en nem måde at klippe private papirer i småstykker, så de kan gå til genbrug uden at nogen læser dem. Vil du bruge makuleringsmaskinen, skal du henvende dig på kontoret i det lille røde hus ved Affaldsterminalen (og altså ikke genbrugspladsen). Både private og erhverv er velkomne, men har du jævnligt store mængder papir, kan vi anbefale at du i stedet laver en aftale med en aftager af papir til genbrug. Du kan se adressen og åbningstiderne i kontaktboksen.