Hvad er storskrald?

Storskrald er som udgangspunkt indbo. Det kan f.eks. være møbler, pap, elektronik, tekstiler samt jern og metal. Og kun ting som du normalt finder på et flyttelæs.

Storskrald er det indbo, du har på et flyttelæs.

Navnet kan godt forvirre lidt, for storskrald kan også være småt. En god tommelfingerregel er, at storskrald er alt det, som man også vil kunne finde på et flyttelæs. Små ting fra samme gruppe kan du samle i en klar sæk. Ting over 1 x 1 x 1 m skal så vidt muligt skilles ad.

Skraldestativer af både jern og træ er ikke storskrald. Disse er du dog velkommen til at aflevere på en af kommunens genbrugspladser. Det samme gælder havehegn og haveaffald - det skal på genbrugspladsen.

Tingene, der sættes til storskrald, skal sorteres i følgende 5 grupper som skal stilles frem tydelig adskilt fra hinanden: pap, elektronikaffald, tekstiler, jern & metal samt møbler og diverse.

Trykket fladt og bundtet eller samlet i en klar sæk eller en åben papkasse.

Og pizzabakken er IKKE rent pap - den skal i restaffaldet.

Alt med ledning eller batteri er elektronikaffald, for eksempel:

  • Blinkesko
  • Lykønskningskort med musik
  • Mobiltelefoner og musikafspillere
  • Computere, skærme og printere
  • Elektrisk værktøj
  • Hårde hvidevarer 
  • Det meste legetøj som kan/kunne blinke eller sige lyde

Vi kan bruge alle tekstiler - bare de er rene. Så det er ikke kun tøj til direkte genbrug, men også klude, hullede sokker og gamle gardiner.

  • Øl- og sodavandsdåser
  • Rene konservesdåser
  • Tørrestativer
  • Tv-antenner
  • Potter og pander
  • Haveredskaber
  • Græsslåmaskiner (tømt for benzin og olie)
  • Barnevogne 
  • Cykler (mærk dem venligst med en seddel - ellers kan chaufføren være i tvivl om han skal tage dem med eller ej)
  • Møbler med meget jern eller metal
  • Andre ting, som i høj grad består af jern eller metal

Ting der hverken hører til i de øvrige grupper eller er med på listen over ting, som ikke er storskrald. Skil så vidt muligt møbler og andre store ting ad. Saml små dele i en klar sæk:

  • Sammenrullede tæpper (dog ikke væg-til-væg tæpper)
  • Flamingo
  • Møbler 
  • Havemøbler 
  • Tomme ringbind
  • Ting af plastik, f.eks. legetøj (legetøj til batterier er elektronikaffald)

Du kan samle din bløde plast i en klar sæk og stille den sammen med det andet storskrald.

Den bløde plast kan genanvendes og bruges til produktion af nye sække, poser og folier.

Mad- og drikkekartoner er alt fra mælkekartoner til tomatsauce og juicebrikker. Giv dem et hurtigt skyl, og stil en klart sæk med kartonerne, så tager vi det med.