Genbrugsordninger for kommunale enheder

Alle kommunale enheder skal som udgangspunkt tilmeldes enten den lille eller den store genbrugsordning. Hvis I ikke mener at ordningerne giver mening hos jer, kan I søge fritagelse hos Affaldskontoret.

Download en oversigt over ydelserne i henholdsvis den lille og den store genbrugsordning.

Tilmeld din enhed ved at udfylde og indsende tilmeldingsskemaet til den lille genbrugsordning eller tilmeldingsskemaet til den store genbrugsordning.

Mere om de enkelte ordninger

Papir

Du får hentet papir og karton hver 4. uge. 

Læs mere om hvad du må lægge i beholderen til papir og karton her

Emballage af metal, glas og plastik

Bøtter, bægre og flasker af metal, glas og plast skal i den samme beholder. Beholderen bliver tømt hver 4. uge.

Pap og plastfolie

Pap og plastfolie lægges i den samme container. Plastfolien samles i klare sække. Både pappet og plastfolien skal være ren og tør. Eventuel tape og hæfteklammer på pappet er intet problem. Containeren tømmes hver 4. uge. Fold papkasser sammen, så der bliver bedre plads i containeren.

Storskrald

Der gælder de samme regler for afhentning af storskrald ved kommunale enheder som når vi henter storskrald ved de private husstande.

Læs mere om storskrald og bestil afhentning på www.storskrald.randers.dk

Farligt affald - viceværtordningen og miljøkassen

Farligt affald er alt det affald der kan være skadeligt for dig og din sundhed.

Læs mere om farligt affald og håndteringen af det på www.farligtaffald.randers.dk.

Klik her hvis du vil bestille afhentning af farligt affald via viceværtordningen.

Restaffald (dagrenovation)

Restaffaldet er det der er tilbage når du har sorteret alt det genanvendelige affald fra. Det er typisk ting der er fremstillet af forskellige materialer der ikke kan skilles ad, for eksempel mælkekartoner, smørbakker og bleer. Det kan også være genanvendelige materialer der er for beskidte til at blive genanvendt, for eksempel beskidte pizzabakker, emballage med madrester og lignende. Bortskaffelsen af restaffaldet betales udfra beholderens størrelse og hvor tit den bliver tømt (hvis du har containere), eller efter vægt og antal tømninger (hvis du har undergrundscontainer).

Du kan læse mere om håndteringen af restaffald her.

Organisk affald (madaffald)

Som udgangspunkt kan du først bestille afhentning af organisk affald på din kommunale enhed når vi implementerer indsamlingen ved de private husstande i lokalområdet. 

Kontakt affaldskontoret hvis du gerne vil have hentet organisk affald tidligere - måske kan vi finde en løsning. 

Se hvornår vi forventer at starte indsamlingen i dit område

PAPIR + EMB: SOM PRIVATE