Kom til indvielsen af den ’nye’ Langå Genbrugsplads

Den 5. marts slås porten op til den udvidede genbrugsplads i Langå, og genbrugsbutikken Langå IgenBrug har første salgsdag.

Det kan godt være, at det hele ser lidt anderledes ud, næste gang du besøger Langå Genbrugsplads.

29. februar 2016 - Oprettet af Lone Annette Topping

Der er sket mangt og meget på genbrugspladsen i Langå. Genbrugspladsen er blevet udvidet med et større areal, og det har medført, at vi har ændret lidt på indretningen af pladsen. Blandt andet bliver haveaffaldet flyttet i uge 8, så hold øje med skiltningen, næste gang du besøger pladsen.

Derudover er klunse-containeren blevet lukket. Det vil sige, at du stadig kan aflevere ting, der er for gode til at smide ud, men du må ikke tage ting med dig igen. Affaldskontoret er indgået i et samarbejde med Lions Langå, hvor indleverede effekter vil blive solgt i vores nye genbrugsbutik ’Langå IgenBrug’.

Overskud fra salget skal gå til humanitære, sociale og kulturelle formål i lokalområdet efter ansøgning. Den nye genbrugsbutik ’Langå IgenBrug’ vil holde åbent den første lørdag i måneden i ulige måneder, undtagen juli, hvor der er sommerferie lukket.

Den 5. marts indvies den udvidede genbrugsplads og genbrugsbutikken ’Langå IgenBrug’ åbner dørene for sin første salgsdag. Så kig forbi og gør en god forretning. Vi giver selvfølgelig også en kop kaffe og en
småkage, mens vi får en snak om affald.

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen

Affaldskontoret