Affaldskontoret var på Randers Messen igen i 2017

For femte gang i træk deltog Affaldskontoret med en stand på årets Randers Messe.

Mange kiggede forbi og fik en snak om affald og genbrug.

20. februar 2017 - Oprettet af Lone Annette Topping

I weekenden den 18. og 19. februar stillede Affaldskontoret op med en stand på Livsstil- og Boligmessen 2017. Hovedtemaet var igen indsamlingen af organisk affald. De fleste enfamilieshusstande er godt i gang med at sortere organisk, og det sidste område 8920 og 8900 skal i gang om et par uger. I foråret 2017 bliver det så etageejendommenes tur.

Det var to rigtigt gode dage, hvor vi fik mange gode dialoger med en masse borgere i hele kommunen. Det allermest positive var at få så megen positiv feedback fra alle de borgere, der allerede er i fuld gang med at sortere organisk affald. Folk er generelt tilfredse med ordningen, og de synes også, at det har været nemt, når man først var kommet i gang.

Der var også stor interesse for konkurrencen ’Find 5 fejl’, hvor man skulle bruge sin viden om, hvad der må, og måske endnu vigtigere, ikke må finde sin vej i genbrugsbeholderen. Der udtrækkes en vinder til en flot gavekurv både fra lørdagens og søndagens konkurrencedeltagere.

Vi mødte nogle genbrugshelte og -heltinder, og det giver også en rigtig god energi for os, der arbejder med affald til dagligt. Så tak for det!