Genbrug er in – og julegenbrugspynt er endnu mere in!

Enhver kan slæbe en ny fabrikeret nisse hjem fra Føtex, men på Finderiet på Grenåvej og i genbrugsbutikken Langå IgenBrug, der kan du finde juleting fyldt med nostalgi og sjæl.

01. december 2017 - Oprettet af Lone Annette Topping

Så blev det 1. december og dagen hvor julemåneden officielt starter. Mange er gået i gang med at pynte stuer og børneværelser, men der er jo, som I ved, altid plads til lidt til, når julehjertet ellers sidder på rette sted.

Butikkerne bugner med pynt, men ofte ligner det hele hinanden, og der er ikke ret meget personlighed over en masseproduceret julenisse eller julelysestage.

Hvis du vil have sjæl og originalitet med et strejf af nostalgi, så skulle du tage og svinge for Finderiet eller Langå IgenBrug og se, hvad de har at byde på. Alt lige fra hæklede julehjerte grydelapper til sjove nisser og juleklokker og meget meget mere.

Du kan gøre en god handel i Finderiet mandag til fredag fra kl. 12 til 17.30 og lørdag fra kl. 10 til 14. Butikken ligger Grenåvej 19 i Randers.

Langå IgenBrug har åbent den første lørdag i måneden, så vi håber, du kigger forbi og gør et kup. Og netop lørdag den 2. december er du så heldig, at de serverer varm gløgg og lune æbleskiver serveret til levende musik og sang. De har åbent fra kl. 10 til 15. Og der er altid godt besøgt. Du finder genbrugsbutikken på genbrugspladsen på Kærsangervej 12 i Langå.