Juletravlheden sænker sig

Juletid og systemskifte giver lidt ekstra ekspeditionstid. Vil du ændre beholder eller tømningsfrekvens, så sig til i god tid.

30. november 2017 - Oprettet af Klaus Kohberg

Vi nærmer os den søde juletid med granduft, nelliker, helligdage og juleferie. Kombineret med et nyt IT-system betyder det, at der bliver en overgang, hvor vi har længere ekspeditionstid på levering af nye beholdere samt ved ændring af tømmefrekvenser.

Henvendelser efter den 3. december vil derfor først blive ekspederet i det nye år - nybyggerier og hastesager tager vi hånd om løbende. Får du problemer, kan du ringe til affaldskontoret på 89 15 16 17, og vi vil være behjælpelige med at finde den bedste løsning.