Langå IgenBrug fylder 1 år!

Det skal da fejres med et besøg i butikken i forbindelse med næste åbningsdag i genbrugsbutikken lørdag den 1. april?

15. marts 2017 - Oprettet af Lone Annette Topping

Det er ikke aprils nar - tiden er gået hurtigt! For knapt et års tid siden åbnede Langå IgenBrug dørene for første gang - og der er sket meget siden. 

Før den tid kunne genbrugs effekter findes i 'klunsecontaineren' til fri afbenyttelse for besøgende på genbrugspladsen. Men efter en ansøgning fra Lions i Langå blev det besluttet, at de indleverede effekter i stedet skulle sælges i en ny genbrugsbutik på pladsen, og at overskuddet skulle gå til humanitære, kulturelle og sociale formål og foreninger i lokalområdet. 

Det frivillige arbejde har båret frugt, og flere foreninger har nydt godt af overskuddet fra salget i genbrugsbutikken.

Så hvis du har nogle ting, som du ikke selv kan bruge, men som en anden kunne blive glad for, så kan dit 'affald' blive en andens skat, og ovenikøbet så giver overskuddet en økonomisk håndsrækning til humanitære foreninger i lokalområdet.

Langå IgenBrug har for salg den 1. lørdag i alle måneder i tidsrummet kl. 10.00-15.00.

Kig forbi og gør en god handel og en god gerning!