Tag en tur til affaldslandet ”Væk” i efterårsferien

Hvor bliver dit affald af, når skraldemanden kører det ”væk”? Og hvordan bliver dine tomme sodavandsdåser og leverpostejsbakker tryllet om til penge? De spørgsmål og mange andre kan nysgerrige børn og voksne få svar på, når vi åbner porten til en anden verden mandag og tirsdag i Børnekulturugen.

05. oktober 2017 - Oprettet af Klaus Kohberg

Efterårsferien står i børnenes tegn på Affaldsterminalen, hvor de med forældre eller bedsteforældre kan opleve sorteringsanlægget, ballepresseren og hvirvelstrømsmagneten – og Bent giver rødderne en tur i den store kværn. Alt det man normalt ikke ser eller tænker så meget over.

Det lyder nok som noget, der er sjovest for affaldsnørder, men det behøver bestemt ikke at være kedeligt. Vi gør lidt ekstra ud af at se de store maskiner, når der er børn med, og de fleste, som besøger os, bliver ret overraskede over hvor mange spændende ting, der foregår. Efter en rundtur på området er der tid til leg og sjov med aktiviteter i Affaldsskolens værksted. Her kan I bl.a. skille mobiltelefoner ad og se, hvad der gemmer sig indeni, lave punge ud af mælkekartoner eller prøve viden af på den store affaldspyramide.

Læs mere om turen til "væk" og book plads her