Isvinteren ramte også Stevnstrup

En stor del af Stevnstrup fik ikke tømt deres skraldespande til restaffald og organisk affald fredag den 9. marts pga. vejrforholdene. Alle spande bliver tømt 16. marts i stedet.

13. marts 2018 - Oprettet af Klaus Kohberg

Bor du i Stevnstrup, er der stor sandsynlighed for, at Kong Vinter kom i vejen for din skraldemand i fredags. Mange steder var udfordringen, at adgangsvejen til området ikke var ryddet, da skraldebilen kom. De ramte områder vil få tømt skraldespanden på fredag den 16. marts i stedet – uanset om du normalt får tømt hver eller hver anden uge. Bliver der pladsmangel i spanden, er du velkommen til at stille en sæk eller pose ved siden af, så bliver den også taget med.

De vinterramte områder er:

  • Bøgebakken
  • Fuglekvarteret
  • Kælkebakken
  • Eventyrparken
  • Lundagervej