Tilmelding til 'En tur til Væk'

Hvis du vil se, hvad vi gør med dit affald, når du har smidt det i skraldespanden, så meld dig til vores arrangement 'En tur til Væk' her. Arrangementet afholdes den 17. og 18. oktober.

En tur til Væk!

Hvor bliver jeres affald af, når skraldemanden har tømt skraldespanden? Og hvordan får vi tryllet dine tomme sodavandsdåser og leverpostejsbakker om til pengesedler?
Kom og se hvad der sker med affaldet, når skraldemanden har kørt det ”væk”. Her er masser af maskiner og store køretøjer, så der er nok at kigge på og tænke over – både for børn og voksne. Efter rundvisningen er der mulighed for at besøge Affaldsskolens værksted. Her kan I blandt andet skille en mobiltelefon ad, lave en pung ud af en mælkekarton eller prøve jeres viden af på vores store affaldspyramide. 

Hvordan kan jeg tilmelde mig?

  1. Klik på nedenstående link "Tilmeld dig her"
  2. Klik på "Skift katalog" øverst på siden.
  3. Klik på "Borger i Randers Kommune"
  4. Klik på "En tur til Væk" og foretag din bestilling

Tilmeld dig her

OBS! Tilmelding er obligatorisk.

Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ. (Bemærk, at det er Randers Affaldsterminal og ikke Randers Genbrugsplads på Ørneborgvej!).

Vi mødes ved Skolestuen!